Foreningens blad

Efter en del års pause har Dragsholm Lokalhistoriske Forening siden februar 2009 udgivet et medlemsblad, som har fået navnet Arilds Tidende, dels fordi det tidligere blad hed Arilds Lokaltidende, hvilket foreningen på denne måde gerne ville bibeholde, og dels fordi det er et godt navn, fordi det handler om gamle dage, hvorom man gerne siger, at dette eller hint ligger tilbage til Arilds tid.
 
Desuden har det den ekstra lokalhistoriske dimension, at en af vore første danmarkshistorieskrivere var lensmanden på Dragsholm, Arild Huitfeldt.

Bladet udkommer 4 gange årligt med et nummer pr. kvartal og indeholder lokalhistoriske artikler, ukendte billeder, oplysninger fra foreningen, kommende og afholdte arrangementer, samt hvad der ellers kan kan komme på tale af lokalhistorisk stof.

Hvis nogen skulle ligge inde med artikler, historier, billeder eller andet af almen interesse for bladets læsere.

Kontakt gerne bladets kontaktperson, Linda Bach Larsen,
e-mail: lindabachlarsen@gmail.com,  tlf.: 2074 1212..
Dragsholm Lokalhistoriske Forening