Arrangementer / Mikael Horn om Arkivalieronline.

Mikael Horn om Arkivalieronline.

Mikael Horn. 
  
Den 17. november afholdt foreningen foredrag med slægtsforsker Michael Horn, Fårevejle: "NY ARKIVALIERONLINE OG ANDET GODT PÅ  NETTET"-
 
Mikael Horn fortalte bl.a, om nogle af de muligheder, der er for at søge på slægten på rigsarkivet: nemlig Daisy, Dansk Demografisk Database og Arkivalieronline. Daisy er en database over alt, hvad der findes på Rigsarkivet, DDA en database over alle de indtastede projekter. Indgangen er forsiden af rigsarkivets hjemmeside. På Daisy kan man søge på et sogn og finde alt, hvad der er afleveret for sognet, disse arkivalier er ikke filmet, men kan bestilles til en læsesal. DDA er primært folketællinger, det er lidt forskelligt, hvor langt op i tiden man kan søge. Mikael gennemgik fremgangsmåden for de forskellige søgninger. Arkivalieronline med bl.a. kirkebøger blev også gennemgået med rigtig mange gode tips til hjælp for slægtsforskningen.
Det blev en rigtig god og oplysende aften, hvor Mikael kom med mange andre forslag til at komme videre med sin slægtsforskning.
Dragsholm Lokalhistoriske Forening