Bladet / Nyt fra Arkivet

Nyt fra Arkivet

Nyt fra arkivet

ARILDS TIDENDE NR. 3 - 2011

Introduktion til lokalarkivets internettilbud.

I forbindelse med starten på vinterens arbejdsgrupper vil undertegnede gerne give en orientering og præsentation af lokalarkivets tilbud på internettet, som findes på arkivets hjemmeside, som er en underside til Odsherred Biblioteks hjemmeside: www.odsbib.dk

Billedgalleriet: http://www.youtube.com/user/Lokalarkiv

Sideløbende med edb-registreringen af voresbilledsamling lægger Odsherred Lokalarkiv en stor del af disse billeder på nettet til fri afbenyttelse.

I skrivende stund er der over 4.000 fotos i lokalarkivets billedgalleri. Men på sigt ønsker vi at dele størstedelen af vores 40.000 til 50.000 fotos med jer i galleriet.

Lokalhistoriske filmklip: http://www.youtube.com/user/Lokalarkiv

Arkivet lægger også med jævne mellemrum filmklip på Youtube. Her kan du i øjeblikket blandt andet se: ・Begivenheder og steder i Odsherred 1938-1948・, ・Willemoesdag på Odden 1953・, ・Fårevejle Fri- og Efterskole 1945-1948・, ・Befrielsen i Odsherred 1945・ og ・Industribyen Asnæs 1937-1938・.

Facebook: http://www.facebook.com/login.php

Arkivet har også en side på Facebook. Her gør vi opmærksom på nye tiltag, som kan have lokalhistorisk interesse - nye hjemmesider med lokalhistorisk indhold, nye lokalhistoriske udgivelser osv.

På Facebook-siden kan du dele lokalhistoriske billeder eller andet med andre på siden. Eller du kan få svar på dine lokalhistoriske spørgsmål.

Hvis ikke arkivets personale kan finde svaret, er der måske en af de over 500, som følger siden, der kan hjælpe med svaret.

Odsherred Wiki: http://odswiki.bibod.dk/index.php/Forside

I januar 2011 påbegyndte Odsherred Lokalarkiv arbejdet med at skabe et lokalhistorisk leksikon, hvor i kan finde kortere og længere artikler relateret til Odsherreds historie.

Odsherred Wiki skal skabes af brugerne selv. Vi har lagt fundamentet - og lægger selvfølgelig fortsat nyt på. Men den store udvikling af Odsherred Wiki er op til brugerne. Søger I noget, som pt. ikke er der, er I velkomne til selv at skrive en artikel om emnet.

Endelig håber jeg også at kunne præsentere Miniarkibas.dk, der giver mulighed for hjemmefra at søge i hele Odsherred lokalarkivs samling af arkivalier, billeder, kort, film og lydoptagelser. I øjeblikket arbejder vi på at få klargjort forbindelsen via et link på hjemmesiden og forhåbentlig er alt klart, når vi mødes til starten på vinterens arbejdsgrupper den 12. oktober kl. 14.

Jens Hjorth Hansen
Odsherred Lokalarkiv

Søg i lokalarkivets materialer hjemmefra

I midten af januar 2011 forventes en ny søgemulighed i lokalarkivets materialer. Søgefunktionen, der hedder Miniarkibas.dk

Den gør det muligt for arkivets brugere fra deres egen hjemmecomputer at fremsøge oplysninger om de materialer, der findes på Odsherred Lokalarkiv, og som er registreret i Arkibas, der er lokalarkivets registreringsdatabase. Det drejer sig om arkivalier, billeder, kort , film og lydregistreringer.

Så kan man i ro og mag finde registreringer på de materialer, man ønsker at studere ved det næste besøg på lokalarkivet.

På lokalarkivets hjemmeside www.odsbib.dk/lokalarkiv bliver der lagt et link til Miniarkibas, som man blot klikker sig ind på og begynder sin søgning

Det er en meget enkel søgefunktion, hvor man foretager en fritekstsøgning. Vejle Stadsarkiv har lavet en demo, som man er meget velkommen til at prøve.

Se: http://www.arkibas.dk/miniarkibasdk - Bemærk at det her er Vejle Stadsarkivs materialer, man søger i her

Firmaet SLAps, der har udviklet Arkibas til registrering af lokalarkivernes materialer arbejder også på at lave en landsdækkende søgefunktion, der gør det muligt at søge oplysninger om arkivmaterialer i alle de lokalarkiver landet over, der har Arkibas som registreringssystem.

Denne funktion kommer til at hedde Arkibas.dk. Hvornår Arkibas.dk med landsdækkende søgemulighed bliver lanceret vides endnu ikke, men mens vi venter, kan arkivbrugeren med fordel bruge Danpa.dk, som der findes link til fra Odsherred Lokalarkivs hjemmeside.

I Danpa.dk kan man søge oplysninger om arkivalier, aviser, bøger, artikler, kort, tegninger , lyd, film og billeder af privat oprindelse, som opbevares i lokal- og stadsarkiver, Statens Arkiver, Museernes Samlinger, Det Kongelige Bibliotek, Frihedsmuseet samt forskellige specialsamlinger som f.eks. Det Danske Udvandrerarkiv og Arbejderbevægelsens Bibliotekog Arkiv.

Danpa.dk er netop blevet opdateret med data fra Odsherred Lokalarkiv, så man kan også her kan fremsøge oplysninger om en betydelig del af Odsherred Lokalarkivs materialer.

Odsherred Lokalarkivs meget benyttede og stadigt voksende billedgalleri http://billeder.bibod.dk/main.php rummer efterhånden små 10 % af arkivets billedsamling på i alt ca. 40.000 billeder.

Her er det kun muligt at fremsøge billeder i modsætning til Miniarkibas og Danpa, men til gengæld er billederne på galleriet vist i en langt bedre kvalitet

Ønsker man at bestille digitale kopier i endnu bedre kvalitet er man meget velkommen til at kontakte Odsherred Lokalarkiv.

Odsherred Lokalarkiv, Asnæs

Centervejen 92,4550 Asnæs

Åbent: Onsdage kl. 10.00 - 17.30 (eller efter aftale)

 

Odsherred Lokalarkiv, Vig

Ravnsbjergvej 7, 4560 Vig

Åbent: Torsdage kl. 14.00-17.00 (eller efter aftale)

 

Odsherred Lokalarkiv, Nykøbing

Vesterbro Torv 4, 4500 Nykøbing Sj.

Åbent: efter aftale 

Kontakt:

Jens Hjorth Hansen, jehh@odsherred.dk

Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk

Tlf.: 5966 5000

Dragsholm Lokalhistoriske Forening