I år kunne formanden byde velkommen til  48 fremmødte, og vi startede med at synge: Det er i dag et vejr….

Alt forløb meget sttille da der ikke var spørgsmål til formandens grundige beretning.

Efter generalforsamlingen fortalte Vagn Slott Andersen om sin opvækst på Lammefjorden.

Referatet kan læses her.

Berening finder du her.

43 mødte frem til foreningens ordinære generalforsamling der blev afholdt i Aksen på Asnæs Bibliotek.
Der var ikke den store spørgelyst til hverke beretning eller regnskab, så efter 1/2 time kunne de frosamlede indtage kaffen og derefter fik Ole Holst ordet. Han fortalte om den tidligere Asnæs Møllegård.

Du kan læse referatet her.

Formandens beretning finder du her.

 

 

Formandens skriftlige beretning er også værd at læse.

 

 

 

 

___________________________________________________________________

 

 

 

Referat af Dragsholm Lokalhistoriske Forenings generalforsamling tirsdag den 21. marts 2017 på Asnæs Bibliotek ”Aksen”.

36 personer deltog i generalforsamlingen, og man startede med at synge ”Det er i dag et vejr”. Formanden, Kaj Bentsen, bød velkommen, og derefter gik man over til dagsordenens første punkt:

Valg af dirigent.
Lene Vejlø, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet..

Formandens beretning.
Formanden tog udgangspunkt i året 1946, ”men bare rolig, så lang bliver beretningen ikke, men 1946 var det år der i Danmark blev født flest børn, hvilket må betyde at 2016 var året, hvor flest fyldte 70 år. Nu er det jo ikke sådan, at man skal være 70 år for at interessere sig for lokalhistorie, eller historie i det hele taget, men jeg fornemmer man helst skal være noget der op ad. – Jeg tror ikke, det er mig alene, der oplever, at de unge, det vil sige, dem der er omkring 50, de bliver fjerne i blikket, hvis man forsøger at fortælle lidt fra svundne tider. – Men hold jer nu ikke tilbage for, i det mindste, at skrive nogle ting ned, så vores efterkommere har noget at forholde sig til, - det er her lokalhistoriske foreninger kommer ind i billedet, - tænk hvis ingen havde skrevet noget, eller der ikke fandtes kirkebøger, folketællinger og meget andet der kunne belyse historien, og ingen tog sig af, at samle og arkivere forskelligt materiale for eftertiden.”

Herefter gik formanden over til at berette om alle de aktiviteter, foreningen havde haft i 2016, og som tidligere har været omtalt i Arilds Tidende eller på hjemmesiden dragsholmlokalhistorie.dk, så de bliver derfor ikke gentaget her.

Til slut rettede Kaj Bentsen en tak til bestyrelse og suppleanter for et godt samarbejde: ”det er altid rart at mærke den gode stemning, når vi mødes.
Tak til Jens Hjorth og Aksens personale i øvrigt for en velvillig indstilling til vores forening.
Tak til annoncører i vores blad ”Arilds Tidende ” uden annoncer ville det blive svært at udgive bladet i så høj en kvalitet.
Tak til alle vore medlemmer og det fine fremmøde, der har været til vore arrangementer i år 2016.
Jeg vil gerne slutte med, at ønske alt det bedste for Dragsholm Lokalhistorisk Forening.
Tak for ordet !! ”


Beretningen blev herefter godkendt uden bemærkninger.

Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Kasserer, Karin Pedersen, gennemgik grundigt foreningens regnskab, som var omdelt. Det udviste et underskud på kr. 7.037,-, hvilket bl.a. skyldes et mindre salg af bøger end forrige år, hvor foreningen udgav en bog. Der var ingen bemærkninger til regnskabet, som herefter godkendtes.

Behandling af indkomne forslag.
Der var ikke indkommet forslag.

Valg af bestyrelsesmedlemmer.
aj Bentsen, Karin Pedersen og Henrik Nielsenvar på valg. Kaj Bentsen ønskede ikke genvalg. I stedet valgtes Kirsten Andersen som bestyrelsesmedlem. Karin Pedersen og Henrik Nielsen genvalgtes.

Vag af suppleanter.
Birte Pedersen ønskede ikke genvalg, og Kirsten Andersen blev indvalgt som bestyrelsesmedlem. i stedet nyvalgtes Marianne Halberg og Vagn Aage Larsen.

Valg af bilagskontrollanter og bilagskontrollantsuppleant.
Jens Jensen og Grethe Olsen blev genvalgt. Lena Klausen genvalgtes til bilagskontrolalntsuppleant.

Fastlæggelse af kontingent.
Uændret kontingent vedtaget som følger:
Enkeltmedlemmer kr.100 - Par kr. 150 - Firmaer og institutioner kr. 250.

Eventuelt.
Efter generalforsamlingen og kaffen fremførte Verner Jensen en monolog som baronen på Dragsholm. Monologen var skrevet i 1973 ved Lammefjordens 100 års jubilæum og var på vers og blev fremført meget fornøjeligt af Verner Jensen, som også var iklædt baronens kostume, så man næsten troede på, at han var steget ned fra soklen.

Inden forsamlingen gik hver til sit, sang man aftensangen ”Der står et slot i Vesterled”.

Referent og fotos:
Bente Mohrbutter.

 

Referat af Dragsholm Lokalhistoriske Forenings generalforsamling tirsdag den 10. marts 2015 på Asnæs Bibliotek "Aksen".

 

50 personer deltog i generalforsamlingen, og man startede med at synge "Velkommen lærkelil". Formanden, Birrit Petersen, bød velkommen, og derefter gik man over til dagsordenens første punkt:

Valg af dirigent
Lene Vejlø

Formandens beretning

Beretningen over årets mange aktiviteter blev godkendt uden bemærkninger.

Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Kasserer Ejnar Larsen fremlagde foreningens regnskab, der udviste et underskud på kr. 4.476,-, hvilket bl.a. skyldtes portostigning og overgang til trykning af Arilds Tidende i farver. Der var ingen bemærkninger til regnskabet, som herefter godkendtes.

Behandling af indkomne forslag

 Der var ikke indkommet forslag til behandling. 

Valg af bestyrelsesmedlemmer
Arne Olsen, Ejnar Larsen og Inger S. Jensen var på valg og ønskede ikke genvalg.

I stedet nyvalgtes Kaj Bentsen, Henrik Nielsen, og Karin Pedersen, som bestyrelsesmedlemmer.

Valg af suppleanter
Birte Petersen og Birthe Hansen genvalgtes.

Valg af revisorer og en revisorsuppleant
Erik Hansen og Inga Bach ønskede ikke genvalg og i stedet nyvalgtes Grethe Olsen og Arne Olsen. Lena Klausen genvalgtes til revisorsuppleant.

Fastlæggelse af kontingent
Uændret kontingent vedtaget som følger:
Enkeltmedlemmer kr.100 - Par kr. 150 - Firmaer og institutioner kr. 250.

Eventuelt
Formanden, Birrit Petersen, takkede Ejnar Larsen, Arne Olsen, Inger Jensen. ・I har hver især gjort et stort arbejde i bestyrelsen. Tak til revisorerne Inga Bach og Erik Hansen.

Tak til Lene Vejlø for at være dirigent, til Jens Hjort Hansen for godt sammenarbejde. Tak til Birte Petersen, du har i mange år bagt kager til alle vores arrangementer.

Efter kaffen havde Jens Hjort en overraskelse i form af en en gammel optagelse fra 1938 med friskolelærer C.O. Vang, Hørve, der fortalte om sig selv og sin familie og sang to sange.

 

Derefter blev der som annonceret vist Dyrlæge Mikkelsens stumfilm fra Lammefjordens 100-års jubilæum, men kun første del af filmen, for den er meget lang (resten bliver vist en anden gang).

 

Selvom det var en stumfilm satte det god snak i gang, fordi Arne Andersen, Hørve, blev opfordret til at kommentere, hvad vi så, og det gjorde han rigtig godt, og samtidig kunne flere andre, der selv havde deltaget i festen, komme med oplysninger, så det blev en rigtig god oplevelse.

Aftenen sluttede med endnu en sang.

Referenter
Birte Pedersen / Bente Mohrbutter.

Tirsdag den 11. august havde Dragsholm lokalhistoriske Forening arrangeret byvandring i Høve i samarbejde med Høve Bylaug. Vejret var fint, og der samlede sig hurtigt mange mennesker ved Hjemmeværnsgården i Høve, hvorfra turen skulle starte. 

Michael Andersen, som de første 12 år af sit liv har boet på Høve Bageri og for 10 år siden er vendt tilbage til Høve, skulle fortælle om Høve suppleret af Bent Nielsen, der har boet i Høve hele sit liv.

På Hjemmeværnsgården fortalte Michael Andersen først lidt om Høves historie, om Tinghuset, (nu slagtermesterens bolig) fangekælderen under det og Galgebakken th. for Nordtoften. Han fortalte om gamle sagn om trolde og store rigdomme i Esterhøj og om direktør Ole Olsen, som blev stifter af Nordisk film.

Derefter gik forsamlingen, der var nået op på ca. 110 deltagere, op over Esterhøj og ned til Malergården. Her fortalte Michel Andersen om husene op ad Møllestrædet og de nærliggende ejendomme. Høve Mølle blev bygget i 1876 og virkede til 1956, hvorefter der var restaurant i ca. 20 år. Høve Bageri blev skilt fra Høve Mølle i 1902, Michaels farfar, Peter Andersen, var bagermester der.

Af andre huse på Møllestrædet var hjulmand Rasmussens, vognmand Henrik Jensens, Werner Nielsens vognmandsforretning. Den røde bygning bag Pejsemanden var i mange år Høve Friskole, derefter var der Johs. Nielsens Lillebiler. I pejsemandens hus var Hertha og Alberts herre- og damefrisørsalon, senere også købmandsforretning.

 

Der var mekaniker Tage Andersen og slagteren i det tidligere tinghus. Bygningen på hjørnet var Høve Bageri fra ca. 1924-94. På højre side ligger også det tidligere museum og Michael Andersens oldefars aftægtsbolig, hvor han selv og hans kone nu bor.

Malergården var tidligere købmandsgård, og igennem 100 år og fire generationer var Mathiesen egnens største og mest velassorterede købmandshandel. Efter 1962 har der været malergård med Inger og Hans Wiggers og for 14 år siden malermester Steen Hansen.

Derefter gik man nedad Høve Bygade og passerede Merete og Karl Poulsens gård, hvor Høve Friskole i sin tid startede og bindingsværkshuset, hvor musiker Harald Nielsen boede. Ved den tidligere Høve Brugs blev gjort holdt, der var brugs fra 1877-1990, nu blomsterværksted. På den anden side af vejen var skomagerens hus og i det lange hus i gyden 2 brødre, der var maskinbyggere.

Der ligger også smedens beboelse og værksted, og det sidste hus var fragtmand Georg Hansens, hvoraf den ældste del af huset er fra 1770. Overfor ligger Henning og Lissie Thomsens gård med Jersie besætning. Der var kunsthandler Genensers ejendom og derefter Munk Jensens gård gennem flere generationer.

Til sidst gik man tilbage til Hjemmeværnsgården, hvor der blev genopfrisket mange gamle Høve-minder. Der var udstilling af Poul Ejvind Christensens gamle postkort fra Høve, og nogen havde medbragt billeder. Bylauget solgte pølser og kaffe, og der blev rigtig hygget ved bordene, så det var en god og interessant aften i den lille gamle by Høve, der i øvrigt kan føres tilbage til 1370.

 

Bente Jørgensen

Dragsholm Lokalhistoriske Forening var torsdag den 14. maj på besøg på Odsherred Brandmuseum. John Andersen, Peter Meyer og Lars viste først rundt på museet, men hurtigt efter samledes man om kaffen, mens John fortalte om museet, hvorefter der igen ville blive lejlighed til at se nærmere på brandbilerne og alt det øvrige materiel.

John fortalte bl.a., at da han selv blev ansat i 1980, var brandvæsenet kommunalt, men under borgmester G. Thornbjerg Larsen overtog Falck brandvæsenet, som fik ny station, nye biler samt ambulance, dog kun en almindelig dagambulance fra kl. 7-16. Det var nu ikke helt så hyggeligt som før i tiden, mere som en forretning, så en kreds af mennesker fandt, at der var behov for en forening, hvor man kunne dyrke interessen for de gamle brandbiler.

Dragsholm Brandværnsforening blev stiftet den 27. marts 1995. Man fik garage i Vagn Nielsens Betongården i Asnæs, efterhånden fik foreningen hele bygningen, men man kunne siges op med et års varsel. Man kunne efterhånden heller ikke være der, fordi man fik en ny bil hvert år. Bilerne blev i øvrigt nummereret fortløbende efter tidspunktet for anskaffelsen.

En privat person gav gavmildt 1 mill. Og kommunen gav 2 grunde på Industrivangen, så den 23. februar 2006 var der stiftende møde i Dragsholm Brandmuseum. I august 2006 startede man med at grave ud og støbe grund, og i december kunne hallen lukkes. De 890m2 SF-sten blev alle lagt i hånden. Med god hjælp også fra et par håndværkere, kunne museet så småt åbne i påsken 2007.

I 2008 var der godt besøg, og det tegner det også til i år. Til næste år er der 15-års jubilæum. Museet er kendt i hele landet og får tit biler fra andre steder i landet. Alle museets biler kan køre. Alt ser fantastisk velholdt ud, og museet har mange frivillige til at passe museet.

Udover alle køretøjerne kan man se meget andet brandmateriel, en stor samling af 160 hjelme, et bibliotek med brandhistorie tilbage til 1929 og meget mere, så museet er nok et besøg værd. Hvis man ikke tidligere har set det, bliver man meget imponeret over, hvor meget der findes, og hvor godt det hele fremstår.

Bente Jørgensen.

Dragsholm Lokalhistoriske Forening har den 5. februar 2009 afholdt et orienterende møde for slægtsforsknings-interesserede på Asnæs Bibliotek, Aksen.

I hele 2008 har foreningen nemlig i årets løb arrangeret flere ture til Landsarkivet, og der er en del deltagere, der gerne ville vide lidt mere end om kirkebøger og folketællinger. Derfor annoncerede foreningen det omtalte møde, som ville indeholde orientering om lægdsruller og skifter ved bestyrelsesmedlem i foreningen, Arne Olsen, Hørve.

 

Det viste sig, at hele 33 interesserede mødte frem, mange flere end foreningen havde forventet til et så specifikt emne.

Arne Olsen gav en god indføring i det, som de fleste synes er temmelig vanskeligt, nemlig om lægdsrullerne, som udskrives sognevis. Der er ca. 1660 lægd i Danmark, og tidligere var sognefogeden lægdsmand. Man havde pligt til selv at melde sig til rullesystemet, for ellers faldt der bøder. Disse protokoller kan man finde på Landsarkivet, lige som skifteprotokollerne og skiftedokumenterne.

Før 1792 havde der været et noget tilfældigt skiftesystem i Danmark, hvor præsterne og enkelte andre nogen steder tog sig af det. Men fra 1792 blev det organiseret så alle skulle skifte, her er det også godt at kende sognet, og hvilket gods man hørte under. Har man fundet et skifte, kan man få gode oplysninger om såvel familiens ejendele samt familiemedlemmer.

Arne Olsen gav en fin orientering om disse emner, og der var stor interesse og stor spørgelyst ved mødet, ligesom næste tur til Landsarkivet hurtigt blev overtegnet, og der var endda yderligere stemning for flere.

Onsdag den 19. november fortalte forfatteren Mogens Wenzel Andreasen i Aksen i Asnæs om sine oplevelser på svagbørnskolonien ved Høve Strand, som feriedreng på Almegården ved Grevinge og i Mosehuset ved Vallekilde i årene fra 1943-1948.

 

Foredraget var arrangeret af Odsherred Lokalarkiv og Dragsholm Lokalhistoriske Forening og havde ca. 50 tilhørere.

Mogens Wenzel fortalte træk fra sin barndom på Solvej på Frederiksberg under besættelsen, men her følger et par erindringer fra årene i Odsherred. Odsherred betød meget for Mogens i barndommen, selvom han kun var der i perioder i løbet af 5 år fra 1943-48.

I 1943 fandt hans forældre på, at de sammen med ham og hans lillesøster ville på sommerferie i Odsherred. De lejede et lille hus ved Audebo, familien der boede imens i hønsehuset, hvilket drengen Mogens fandt måtte være meget mere spændende. De lejede også cykler med barnesæder og cyklede rundt og så på Odsherred.

En dag kom de til Almegården, nu Grevinge Bakker 2. Faderen drejede ind på gårdspladsen og spurgte uden videre ejerne af gården, Alfred og Sonja: Kunne I tænke jer at få en feriedreng?

 

Det kom i stand, og Mogens har rigtig mange gode minder fra den tid, f.eks. at det var et "Slaraffenland", hvad mad angik. Det var i rationeringsmærkernes tid, og børn fra byen var underernærede, men på en gård var det anderledes, der var jo alt: dyr, der kunne slagtes, mælk, æg, grønsager, bær, man kunne spise sig mæt, og Mogens fortalte også om et slagtegilde, hvor han spiste sig mere end mæt og blev rigtig dårlig.

Der var også pligter på gården. Mogens fik tildelt en ko, som han skulle passe, bl.a. trække den ud og ind. En dag var koen genstridig, og Mogens røg med det ene ben i møddingen, hvor træskoen blev hængende. Det var flovt at måtte trække den op igen med hånden.

Under besættelsen kom der på Frederiksberg tyske flygtninge, som kunne medbringe sygdomme, f.eks. tuberkulose. Derfor blev børnene gennemlyst på tuberkulosestationen. Her fik Mogens konstateret en lille plet på lungerne, og kom derfor på svagbørnskolonien ved Høve Strand. Her var 130 drenge.

 

Der var strengt at være, de måtte ingenting og skulle altid arbejde. Lærerne kunne holde ro og orden, de forekom drengene som 2 meter høje og store og brutale. Hvis man lavede gale streger kostede det streger i protokollen, og når man havde 3 af dem, fik man slag i rumpen, blev klippet plysset og fik lyserødt tøj på. Mogens nåede heldigvis kun at få 2 streger.

Mogens Wenzel fortalte på en meget levende og vittig måde meget mere fra sin tid i Odsherred, som man kan læse om i hans bog "En Frederiksbergdreng kommer på landet". Den er holdt i en stil, som en dreng oplever det, og voksne kan måske genopleve træk fra deres egen barndom.

Bente Jørgensen.