Arrangementer / Hellig Tre Kongers Fest 2017

Hellig Tre Kongers Fest 2017

Hellig Tre Kongers fest den 6. januar 2017 i Vallekilde-Hørve Fritidscenter.
 
 

Jorild og Søren fra Trio Nordlys.
 
Fredag den 6. januar afholdt Dragsholm Lokalhistoriske Forening den traditionelle Helligtrekongersfest i Vallekilde-Hørve Fritidscenter med 40 deltagere. Formand, Kaj Bentsen, bød velkommen og fortalte om de Hellige Tre Konger og overdrog derefter aftenens videre forløb til Birte H. Og Henrik. Vi startede først med en sang og og nød så Fritidscentrets gode mad. Først en lækker fiskeforret, derefter amerikansk oksekød, indbagt mørbrad med kartoffelmos og salat, sidst på menuen kaffe med kage, alt imens der blev hygget og snakket ved alle borde.

Indimellem optrådte Søren Stok og Jorild fra Trio Nordlys, hvortil Jan normalt også hører. De optrådte med kendte sange, hvor vi kunne synge med på omkvædet. Det gjorde de rigtig godt, og de måtte da også af med et par ekstranumre.
 
Til sidst var der kinesisk lotteri med gode gevinster, og vi fik endnu engang set, at det ikke altid er antallet af lodder, der betyder gevinst. Efter lidt mere snak var det tid at gå hjem efter en som sædvanlig meget hyggelig Helligtrekongersfest.

Tekst og foto: Bente Mohrbutter


 
 
Dragsholm Lokalhistoriske Forening