Arrangementer / NKT museum og Odsherreds Brandmuseum

NKT museum og Odsherreds Brandmuseum

 
Den 24. oktober havde foreningen arrangeret et besøg på NKT museet og Odsherred Brandmuseum i Asnæs. Vi fik et par meget spændende rundvisninger, dels af Jesper Kock på Odsherred Brandmuseum og dels af Sven Salwin på NKT museet. Vi blev delt i 2 hold, som først så det ene museum, derefter kaffepause, og dernæst det andet museum.

Vi hørte meget spændende og interessant om begge udstillingerne af de 2 meget vidende guider Sven Salwin og Jesper Kock. Man kunne også godt se og høre, hvor meget frivilligt arbejde der gøres i de 2 museer.

Udover alle køretøjerne kan man på brandmuseet se meget andet brandmateriel, en stor samling af hjelme, et bibliotek med brandhistorie tilbage til 1929 og meget mere.

På NKT museet er lagt vægt på at vise effekter fra NKT's historie gennem mere end 100 år, som man kan se meget af på de fine udstillinger og plancher. Men prøv selv at se det, hvis I ikke har været der, det var en rigtig interessant og lærerig aften på begge museer.
 

Jesper Kock med et skilt man i 18-1900 tallet brugte til at sætte på husene i England, hvor man havde tegnet brandforsikring – sad det der ikke, kørte brandvæsenet igen!
 

Sven Salwin fortalte om de forskellige kabeltyper.

Tekst og fotos: Bente Mohrbutter.
Dragsholm Lokalhistoriske Forening