Salg af CR-rom
Salg af CD-rom med gamle dokumenter, forpagtningskontrakter med videre vedrørende Vindekilde, Rødegaard og Dragsholm.
Et af foreningens medlemmer, Niels Okkels, Fårevejle, har i forbindelse med andet forskningsarbejde fundet en lang række gamle dokumenter, som er så omfattende, at han synes, at andre bør have muligheden for at få del i disse mange oplysninger.
Niels Okkels har derfor velvilligt overdraget det hele til Dragsholm lokalhistoriske Forening. Dokumenterne fylder et helt ringbind og er nu overført til en CD-Rom, som foreningen sætter til salg for kr. 95,- pr. stk.
Indholdet er forpagtningskontrakter over Rødegaard samt Ladegårdens avl og Hollænderiet (mælkebesætningen) fra 1741 til hoveriet ophørte i 1839. Desuden er der noget fra Jordebøgerne og Hoveri-protokollen, som beskriver, hvad hoveribønderne skulle gøre af arbejde for godsejeren/forpagteren.
Dette er interessant både for lokalhistorikere, men også for slægtsforskere, der har aner blandt bønderne under Dragsholm, især dem fra Fårevejle, Riis, Stubberup, Hørve, Vejleby, Vallekilde, Bjergesø og Starreklinte, der lavede det meste markarbejde med mere på Dragsholm og Rødegaard.
Dokumenterne på CD-Rom'en foreligger som såvel affotografering af de oprindelige dokumenter som afskrift af samme dokumenter, således at alle kan læse dem.
CD-Rom'en vil kunne købes ved henvendelse til Henrik Nielsen,
tlf. 5193 1736, e-mail: veddingevej12@gmail.com