Bladet / Uddrag af artikler

Uddrag af artikler

Artikel fra Arrilds Tidende 3-2018
 
”Gode stunder med Gedefar”.

Af Erik Winther -  En lille historie fra mit eget ”Lokalarkiv”.

Da Mogens Rud Petersen og Erna i 1963 overtog Den Blå Ged i Ordrup, var det ikke med mange penge på lommen. Mogens måtte låne til flyttemanden af sin far. Men fagligheden og energien var i top. Mogens var udlært tjener og havde arbejdet ombord på Amerikabåden. Dengang satte man sig ikke ind i et fly og 6 timer senere stod man i New York. Nej, sejltiden var omkring en uge. Tror at Mogens kom til Ordrup fra Postgården i Sorø?

Jeg begyndte først at komme på ”Geden” i 64/65. Vi unge måtte gerne komme her, men vores forældre ville ikke have, at vi tog i Høve Skov. Der var vist lidt for mange ”boksekampe”. Forældrene vidste, at Mogens passede på os, og det gjorde han virkelig. Han havde et øje på hver finger og et radarblik. Han sagde tit til os, se lige lidt efter din kammerat og sørg for, at han kommer godt hjem.

Mogens havde gang i den om lørdagen, hvor der var spisning og levende musik. Havde du ikke pæne bukser, lys skjorte, jakke og slips på, kom du slet ikke ind. Dresscoden blev holdt i rigtig mange år. Af orkestrene kan jeg lige nu huske, Feetwarmers med Erik Rasmussen som forsanger, Blue Swingers, Dines Kærgård og Gurli, 5 Tonies. Der har sikkert være flere, men min hukommelse stopper her.

Kom du senere end kl. 20, kom du ikke ind, for så var der fuldt hus. Jeg havde den aftale med Mogens, at hvis vi havde været ude at spille fodbold eller håndbold, kunne vi gå ned gennem køkkenet hos Erna og den vej ind. Vi ville meget nødig gå glip af en lørdag på Geden.
I sommersæsonen var der åbent for spisning alle ugens dage og Erna knoklede i køkkenet. Hun lavede fantastisk mad. Hvem kan ikke huske hende Wienerschnitzel? Undskyld udtrykket: ”så stor som et lokumsbræt”. En Super god, gammeldags engelsk bøf med bløde løg, eller den franske bøf med kryddersmør. Frisksmurt, lækkert smørrebrød. Noget særligt og nok en bestseller: Gedeplatten med mange lækkerier. Mogens fandt hurtigt ud af, at de tyske turister tømte sildeskålene konsekvent. Når de bestilte, gik der lige en seddel med ned til Erna: ”Det er en tysker”.

Der blev holdt mange familiefester, og vores afslutningsfester i håndbold og fodbold blev også holdt på Geden. Borde og stole stod snorlige. Bestik, tallerkener og glas med millimeters nøjagtighed. Mogens var topprofessionel. Men han var altid nervøs ved selskaberne, indtil gæsterne havde sat sig og fået den første ret. Så faldt Mogens til ro og så kørte hans radarblik konstant: Er der nogen, der mangler noget? Der skulle ikke være en finger at sætte på hverken mad eller betjening.
Vores bryllup blev holdt der i 1974 og alt fungerede 100%. Erna havde lavet natmad til os og sat den ud i bilen.

I 1969/70 var det ved at være moderne med Diskoteker på bekostning af den levende musik. Jeg solgte det første diskotek til ham og min gode ven, Erik ”Vejse” Madsen, trak ledningerne til højttalerne. Mener at vi drak et par Gin og Tonic under arbejdet?

I samme periode kørte Mogens og jeg til København for at hente et Luxor farve TV. Vi fik slæbt det op på 1. salen og fik det installeret. Mogens havde besøg af sin far, der lige var blevet opereret i maven. Mogens’ far havde i sine unge dage et værtshus i Hundested. Så pæren faldt ikke langt fra hesten. Det første program på TV’et var i sort/hvid og hed: 90 års fødselsdagen. Det var for mig helt specielt at følge Mogens og faren, der jo var ”fagfolk” de grinede som en flækket træsko. Faren måtte holde sig meget kraftigt på maven, da operationssåret smertede, når han grinede. En sjov oplevelse, og vi har jo i mange år set samme film Nytårsaften.

Mogens og jeg var begge sportstossede, og vi kørte ofte til fodbold og håndbold sammen. Da Søren og Christian var gamle nok, kom de altid med. De fandt hurtigt ud af, at Mogens gav is i pausen. Når de havde spist dem og lagt papir og pind i skraldespanden, gik de hen til Mogens og sagde tak for is. Så var isen jo reddet til næste kamp. Mogens elskede, at børnene var høflige og så faldt belønningen.

I 1978 kom Mogens med i bestyrelsen for Fårevejle Boldklubs Venner. Det var ikke stille bestyrelsesmøder, og der blev højlydt diskuteret, hvad vi skulle eller ikke skulle. Jeg kan huske, vi fik produceret små kasser til 21 spillet og her var Mogens og Smeden I Riis suveræne sælgere ”på gulvet”.

Behøver jeg at sige, at jeg savner Mogens og Erna og det liv, der i min ungdom var på Geden. Nå, det var ren nostalgi fortælling. Mogens solgte Geden i 1991 og flyttede til Stationsbyen. Mogens døde den 12.12.1997 og Erna i august 2012.
 
____________________________________________________________________

 
Uddrag af artikel i nr. 3 - 2016:
 
JEPPE JEPPESEN ROSENDAL

Af Oscar Udsholt.


"Jeppe Jeppesen Rosendal var lærer i Høve i Asnæs sogn ved kommuneskolen fra ca. 1864 - 65 til sin død 1878.

Han var søn af gårdmand Jeppe Nielsen og hustru Kirstine Marie Jepsdatter i Jernved i Ribe amt.

Efternavnet Rosendal stammer fra gården, hans far ejede.

Ved konfirmationen skrives der i Jernved kirkebog:

Konfirmation 23/4 1843 – 15 år gl.

Jeppe Jeppesen, f. 26.3. 1828 i Jernved, (søn af gårdmand Jeppe Nielsen og afd. Hustru Kirstine Marie Jepsdatter). Udtalelse ved konfirmationen: kundskab ug, opførsel mg.

Hans mor døde 2.6. 1831, hans far døde 25.12. 1855, 69½ år gl.

Han blev efter sin lærereksamen (sikkert fra Jelling seminarium), ansat ved Tønder borgerskole. Han var gift 2 gange. Første gang med Mette Lene Jensen ca. 1860 i Ballum (Tønder amt) med Mette Lene Jensen f. 11.12. 1843 fra Buntje, datter af styrmand Niels Ole Lausten Jensen og hustru Helene Eskesen. Ballum sogn ligger direkte ud til Vadehavet, Hun døde i Høve 8.5. 1873 30 år gammel. Anden gang gift i Høve med Ane Marie Ottoline Jensen 25.12. 1875. Jeg kan tænke mig, at hun var en søster til hans første kone, men kan dog ikke bevise det.

Han var først lærer i Tønder, men blev afsat af tyskerne i 1864.

Mens han var i Tønder havde han samkvem med Cornelius Appel, der senere kom til Rødding og derfra til Askov Højskole; Peter Tranberg, der efter at være afskediget af tyskerne, kom som lærer til Vallekilde, og flere andre, der dannede en studiekreds, der talte om Kirkegaard og hans opgør med folkekirken, og ligeledes om Grundtvig og Kristen Kold og deres frie skoletanker.

I Mjolden i Nordslesvig traf han de grundtvigske præster L.C. Hagen og F.E. Boisen, der også påvirkede hans pædagogiske ideer.

Både Hagen og Boisen havde været præster i Nordslesvig, men blev også afskediget i 1864.

Pastor Hagen blev derefter valgmenighedspræst i Dalby- Kerteminde, og Boisen højskoleforstander i Stege på Møn (Rødkilde Højskole).

Han fik også forbindelse med familien Knudsen på Trøjborg og Visby Hedegaard, og fra denne slægt nedstammede forfatteren Jakob Knudsen. Hans far præsten Jens Lassen Knudsen var født i Ribe 29.9. 1819, og ved hans dåb var flere af Knudsen-slægten faddere.

Knud Lausten Knudsen havde købt de to gårde, og han ansøgte den danske stat om ar få lov at oprette et dansk seminarium på Trøjborg, fordi han opfattede seminariet i Tønder, der lå i en stærkt slesvig-holstensk egn, som for ”blakket” – altså alt for tysksindet, men staten viste ikke nogen interesse.

Knudsen ville ikke opfattes som godsejer, men som bonde, og bad tillige sine sønner om det samme!

Derfor rev Knudsen Trøjborg ned, og nu ligger den som en ret malerisk ruin, og landbruget foregik derefter fra Visby Hedegård.

Efter sin afsked i Tønder søgte Rosendal forbindelse til Tranberg i Vallekilde og bad ham om hjælp til at søge embedet i Høve, og Tranberg satte sig i forbindelse med pastor Biering i Vig, der tidligere har været præst i Rosendals fødesogn, Jernved, og derigennem lykkedes det ham at få stillingen, men tilsyneladende måtte han til at begynde med nøjes med at være vikar for sin forgænger Peder Rasmussen, der fik sin afsked på grund af sygdom og flyttede til Nykøbing. I hvert fald fødtes Rosendals første barn i Høve 1866 og det næste i 1868. Han havde dog fået 2 børn i Tønder. " ....... Forts. i Arilds Tidende.
Artikel bragt i Arilds Tidende nr. 1 - 2014.

Minder om mine mange "unikum'mer" - En årsskiftetænksomhed.

Af Bent Kjærsgaard

Da jeg i min grønne ungdom begyndte at interessere mig for historie i almindelighed og i lokalhistorie i særdeleshed, var det i en alder, hvor flertallet interesserer sig mere for fremtiden end for fortiden. Jeg så imidlertid en "fremtid i fortiden", og fandt hele tiden noget nyt i alt det gamle.
 
Som hjælp til at lære og forstå var jeg priviligeret med, at have mange venner, der var væsentlig ældre, end mig, og altså kunne huske en tid, der lå før min. Blandt andet "gik det ud over" en gammel nabo, som jeg tit rådførte mig med, og som engang sagde: - Hvor må det være rædsomt, at være så ung som dig, så man slet ikke kan huske noget om de gode gamle dage.

En dag var han der ikke mere. Hans stol stod tom, og han besvarede ikke flere spørgsmål. Jeg anså ham for et uerstatteligt unikum, og funderede over, hvem jeg nu skulle rette mine spørgsmål mod.

Naturligvis fandt jeg nogle andre, som ikke var ringere - blot nogle andre, men ingen som ham, thi sådan er det jo med mennesker på vor vej, at man ikke "bare" skifter dem ud. År for år knyttes nye uerstattelige "unikum'mer" til rækken - mangt et goddag og mangt et farvel - sådan noget, der gerne popper op, når jeg kommer i det årskifte-tænksomme hjørne.

En af dem fra den lokalhistoriske del af min tilværelse, der skulle siges farvel til i 2013, var Povl Rasmussen, Hørve - af alt og alle kendt som Murer-Povl - en mand, der var værd at stille spørgsmål, og, som tilfældet har været med så mange, blev en rigtig god kammerat.
Omgangstonen var ganske bramfri. Nogle vil nok, helt fejlagtig, mene, at den var rå, men man skal nu ikke tage fejl af, at der var hjerte bag, som tilfældet var med alt, hvad Povl gav sig i kast med.

I lokalhistorisk sammenhæng har nogle deres force i at indsamle materiale, andre i, at formidle det, - nogle er gode til det organisatoriske, andre til det praktiske, - men Povl kunne lidt af det hele.
Det oplevede vi gennem mange år, hvor han sad i bestyrelsen, heraf en lang overgang som formand, og på arkivet oplevede man også hans evne til at "vriste" materiale fra folk - materiale, der ellers let kunne være havnet i en kontainer, den dag ejeren ikke længere var til.

I kraft af sit erhverv kom han jo over hele området, og talte med alle typer mennesker, og da han allerede i sin læretid som murer, af sin mester var blevet "vakt" for lokalhistorien, var det nærliggende, at dette emne ofte kom på bane. Det gav nye, aktive medlemmer, og nye idéer til emner, man kunne tage op.

Det mest håndgribelige eksempel herpå er nok bogen om amatørteatertraditionen i det sydlige Odsherred, som var hans idé, og hvor til han bidrog med et betydeligt indsamlingsarbejde.

Jo, Povl kunne lidt af hvert. Han blev et af mine "unikum'mer". Vi har for længe siden lavet en aftale om, at vi en dag mødes på en lille hvid sky, hvor min hilsen, ifølge aftalen skal være: "Daw med dig, din gamle skvadderrøv", hvortil han svarer: "Åh hold kæft, stodder" - og så skal snakken ellers gå lystigt om løst og fast - sikkert ganske bramfrit - og frem for alt om lokalhistorien.
Uddrag af artikel "Landsbyen Starreklinte"
 
- bragt i Arilds Tidende nr. 3 - 2012.

"STARREKLINTES HISTORIE - Illustreret ved kortmateriale.

Kort 1: Det ældste kort er tegnet i 1793, og på det er der anført ændringer op til 1860. På kortet ser man de gamle agre og deres navne, men der er hverken anført marker eller hvilke markændringer. Det er således ikke muligt at finde hver enkelt gårds plads rundt om i agrene. Det skal dog lige bemærkes, at der findes kort for andre egne af landet, hvor markerne til hver enkelt gård er påtegnet agrene.

Det sidste matrikelkort viser dog først og fremmest parcellernes fordeling efter udskiftningen. Rettelser i tiden fremover er foretaget med farver, således at kortet er ajourført op til 1860.
 
Til kortet hører en sognebog, også kaldet en hartkornsbog, der blev udarbejdet i forbindelse med matrikelændringen i 1844. I samme bog blev indført tdr. hartkorn og tdr. land for hver enkelt parcel for sig efter matrikuleringen og viser, hvordan udregningerne blev foretaget.
 
Alle parceller med ejers og brugers navne og og jordernes boniterede og geometriske størrelse blev indført i sognebøgerne, der så blev sendt til sognets øverste myndighed for at blive underskrevet.
 
De senere forandringer, udstykninger, mageskifteforretninger o. lign. blev indført i en forordningsprotokol, og denne er næsten de eneste kilder til historisk efterforskning. Hvis ingen af de større udstykninger er blevet lavet til en speciel "sag", er det udelukket at se denne sags akter.

Kort 2: Matrikelkortet, der gælder fra 1860 til 1873, er for en stor del bare en rentegning af det forrige, der var blevet uoverskueligt af de mange ændringer. På det nye kort er der kun få rettelser. Det skal anføres, at dette kort er tegnet allerede i 1816, men først kommet i brug i 1860.

Kort 3: Det næste matrikelkort gælder fra 1873 til 1940. På dette kort ser man udstykningen i 1921 meget tydeligt, da de nye husmandsparceller er tegnet oven på de gamle gårdparceller fra før 1921.
 
Bonitetstallene er ligesom på de ældre kort stadig medtaget. Til dette kort og til de nyeste hører den ibrugværende matrikelprotokol. Den eneste mulighed, man har for at følge forandringerne, er at arbejde sig bagud i denne protokol.

Kort 4: Det sidste kort, der gælder fra 1940 viser matrikelopdelingen, som den ser ud i dag. Der kan være lidt forsinkelse på rettelserne, men ikke mere end det tager at få ekspederet en sag, hvilket vil siger 2-3 mdr. Det skal anføres, at det som regel, hvis man vil arbejde med matrikelbøgerne, er godt at have årstallet på en forandring i parcelfordelingen.".

Oscar Udsholt.
Uddrag af artikel "Skolelæreren i Herrestrup 1911-16"
 
- bragt i Arilds Tidende nr. 3 - 2012.

"Far havde dagtimerne besat med skolearbejdet, og kirken kaldte på organisten hver helligdag og til hver kirkelig handling. Så cyklede far til Grevinge Kirke i al slags vejr.

I fritiden var der mange interesser, som skulle passes. For det første haven, far dyrkede alle slags urter, han havde et lille røgeri, så vi fik røgede sild og makrel. Og fra egne høns havde vi æg - og gedemælk, som vist egentlig ikke var særlig yndet af nogen af os, men gederne havde vi altså.

Han var dirigent for et sangkor og formand i afholdsforeningen. Og blandt de radikale i Odsherred var far selvfølgelig meget aktiv, tog ofte ud til møder for at "omvende" befolkningen.

Om søndagen kørte vi i Grevinge skov med hest og jumbe, og så håbede jeg altid, at vi kunne komme uantastet forbi skovfogedgården. Men i reglen opdagede skovfoged Flyger os, og så blev den skovtur ikke længere. Han var med i sangkoret og havde børn i skolen, så de var godt kendt.

Herrestruptiden faldt sammen med bilismens barndom. Far og mor skulle ud på deres første biltur, en stor begivenhed var det. Hvem der ejede bilen ved jeg ikke. Den var åben, så mor havde i anledning af turen fået et bilslør, et langt blåt mollslør, som bølgede i vinden, da de kørte, og vi stod måbende og beundrede det hele.

Far og mor fik mange venner i Herrestrup igennem de ting de deltog i. Deres gode venner blev snedker Nielsens i Sneglerup og bager Jørgensens i Herrestrup og skovfoged Flyger i Grevinge skov.

På mange måder var det en dejlig tid i Herrestrup, måske mest for os børn og mindst for mor i den gamle, usunde bolig."

Anne Sylvest Grenaa.

(skrevet af hendes mor)
Artikel om Slægten Lange på Skippingegården

- bragt i Arilds Tidende nr. 2 - 2012

Slægten LANGE på Skippingegården.

Aaret 1801 overtager Jens Lange arvefæstet fra Københavns Universitet på Skippingegården efter, at han oprindelig var forpagter af Bredeshave gods ved Præstø. Senere overtager han forpagtningen af Daurup Hovedgård i Bjergsted sogn, inden han slutter i Skippinge.

Slægten stammer fra den nordtyske landsdel, hvilket er i god overensstemmelse med foreliggende optegnelser i det sønderjyske område. Allerede den gang i det 14. århundrede kendtes slægten på de 3 hvide roser i skjoldet. Det er stadig almindeligt brugt blandt slægtens medlemmer.

Ved de første kirkebøger møder vi optegnelser, der klart viser familiens virke som overensstemmende med hidtil viden. Hans Rasmussen Lange født 1644 var forpagter af Bistrup Ladegård i Skt. Jørgensbjerg sogn.

Slægten er forholdsvis godt kendt fra Gammel Køgegaard, hvor Rasmus Carlsen Lange erhvervede avlsgaard, skove og hovedbygning m.v. i året 1777. Forinden havde han været forpagter af Egholm. Sønnen Christen Rasmussen Carlsen overtog gården 1802. Han var særlig interesseret i skovbrug og fik således skabt store forbedring herpå. Han blev i øvrigt adlet med Langernes våben i 1817.

I 1833 blev gården skødet til den eneste søn , senere indenrigsminister Hans Carlsen Lange. Han og hans hustru komtesse Clara Sophie Krag Juul-Vind- Frijs oprettede i 1845 Gammel Køgegaard til et stamhus med 514 td. hartkorn. Han var kendt for at foretage store forbedringer på skovene og tilhørende ejendomme.

Carlsen Lange tilsluttede sig også de grundtvigske kredse, ligesom han havde nær forbindelse til Grundtvig. Efter sin død i 1887 tilfaldt stamhuset den ældste datter Emmy Carlsen, der var ugift. Allerede i 1901 oprettede hun testamente, der bestemte at stamhuset skulle overgå til en stiftelse under navn af "Carlsen-Langes legatstiftelse". Emmy Carlsen døde 1912.

På Køge Aas er indrettet en begravelsesplads "Claras kirkegaard" for medlemmer af slægten Carlsen. Den blev indviet 1853 af Grundtvig, der selv er bisat her i 1872 ved siden af sin 2. hustru Anna Marie Carlsen, der døde 1854.

Efter den foranstående korte beskrivelse af slægten, er det vel naturligt, at stille spørgsmålet: Kender vi Jens Langes efterkommere? Eneste tilbageværende var således de 2 piger Mette Maria f. 1797 og Marie Elisabeth f. 1797 på Daurup. Begge giftede sig og efterlod ret så mange efterkommere. Mange i Nordvestsjælland samt endnu flere i Sydsjælland. Der foreligger en forholdsvis stor efterslægtsoptegnelse, der også omfatter mange nulevende.

Det er en spændende opgave at følge slægtens færden gennem den lange periode, hvor den er beskrevet på forskellig vis. Alle disse beretninger er i høj grad medvirkende til at øge interessen for efterforskning af andre slægter, uanset hvor de end kommer fra.

Arne Olsen.
Uddrag af artikel "Barndomserindringer fra Grevinge"

- Bragt i Arilds Tidende nr. 1 - 2012.

Ib Hansen, nu Vestervangslunden 6, Asnæs, er begyndt at skrive sine erindringer, og Arilds Tidende har fået lov at bringe lidt udpluk fra tiden i hans barndomshjem:

"Mit barndomshjem var Egemosevej 7, 4571 Grevinge, hvorfra min far drev malermestervirksomhed. Udover stuehuset var ogs et ca. 35 m2 stort værksted med 4 værelser.
 
Huset blev i sin tid bygget som et etplans hus, og ejedes dengang af mine bedsteforældre på min fars side. Min farfar Niels Hansen, som var død inden min ankomst, var også malermester.
 
Min far blev uddannet som maler hos min farfar, og ved hans giftermål med min mor blev der bygget ovenpå det bestående hus, således at de fik bolig i samme ejendom.

Jeg tror, at jeg har været omkring 5 år, da jeg var gammel nok til at komme ud i det rigtige liv. Der var stadig krig. Som barn mærkede jeg ikke rationeringen, men husker hvordan man i den voksne omgangskreds byttede og handlede rationeringsmærker. Københavnerne, som holdt ferie hos os, havde dem med, og bidrog dermed til husholdningen.

Vi havde en ret stor have og høstede megen avl derfra, også på grund af feriegæsterne. Urtehaven blev om efteråret gravet af Bertil - en kæmpe-rar mand med en ro og fordragelighed i sig. Hans hænder var store og meget ru, men det mærkede man slet ikke, når han strøg en over håret. Hans stemme var meget dyb og sproget helt specielt, fordi han manglede sine tænder. Han røg krumpibe, og da han ikke havde sine tænder til at holde piben med, havde han sat et stykke gummiring fra en patentflaske på piben.

Vi havde et lille muret udhus bag værkstedet, og der var indrettet et svinehus med tilstødende svinegård. Her gik 2 grise og voksede sig store frem til efteråret, hvor "Slagter-Valdemar" kom og foretog hjemmeslagtning.
 
Det startede kl. 7 om morgenen, og jeg blev vækket af grisens hyl. Slagtningen, hvor 2 mand holdt grisen, som lå på en aftaget dør, og Niels stak grisen i halsen, mens mor sad på hug ved et kar og rørte blod og byggryn sammen, foregik ude på vores gårdsplads.
 
Bagefter blev grisen hængt op i loftet i værkstedet. Her blev den åbnet og skilt. Der hang den så og kølede af. Senere på dagen - eller det var måske næste dag - blev den skåret ud i forskellige stege og andre stykker til rygning hos Frederik Pedersen nede på hjørnet, overfor bageren.
 
Senere blev det røgede hentet og hængt op på det øverste loft. Imens var min mor og Signe Madsen i gang i vaskehus og køkken. I vaskehuset var der ild under gruekedlen, og her blev der kogt og renset. Tarmene blev skyllet indtil flere gange, både på ret og på vrang. Der blev lavet blodpølse en masse, og jeg stod klar til at få den første bid.
 
Jeg fik også blæren fra grisen. Den pumpede jeg op med cykelpumpen og legede et par dage med denne specielle ballon. Jeg husker ikke, hvorfor der kun blev slagtet én gris. De to vi havde, var lige gamle - måske blev den anden solgt??"

- fortsættes i Arilds Tidende - nr. 1 - 2012.
Uddrag af artikel "30 år med Dragsholm Lokalhistoriske Forening - et lille udpluk"
 
- Bragt i Arilds Tidende nr. 4 - 2011.

"Da Lokalhistorisk Forening skulle oprettes i 1981, spurgte Ida Frøkjær og Ellen Hemmingsen, Birthe og Poul Rasmussen, murermester i Hørve, Ellen og Erling Larsen, Vejleby Smedje og Tootje og Aage Pedersen, Kårup Tømmerhandel, om de ikke havde lyst til at være med, da de havde indleveret en del arkivalier til arkivet.
 
Det havde de, og de var alle med til den stiftende generalforsamling, og var alle med, til de ikke var mere, i dag er kun Poul tilbage, og han har igennem årene, sammen med mange andre, ydet en stor arbejdsindsats for foreningen. Han blev valgt til bestyrelsen i 1990, blev næstformand i 1993 og formand fra 1997 til 2004.
 
Aage Petersen var revisor fra 1982 og til sin død i 2001, Tootje var i alle årene, sammen med mange andre, en ildsjæl, men var kun i bestyrelsen fra 1999 til 2003.

Oscar Udsholt og Poul Rasmussen har i alle foreningens 30 år, deltaget i arbejdseftermiddagene, Poul har samlet utrolig mange arkivalier til arkivet, og har siden år 2000 arbejdet på udgivelse af en bog om dilettant i Dragsholm Kommune, og den er nu klar til udgivelse d. 22. november.

Udsholt har igennem åskrevet flere bøger og artikler, holdt foredrag og ledet byvandringer og arrangeret udflugter, undervist i slægtsforskning og gotisk skrift, og er stadig aktiv ved arbejdseftermiddagene

Ved Lammefjordens 100-års jubilæum var de alle med til at lave en stor udstilling, hvor der blev bygget en kopi af Ordrup Vandmølle, og "Smeden" lavede et pumpeanlæg, så den kørte rigtigt, med vand i hjulet.

Dragsholm Lokalarkiv blev til ved et møde arrangeret af foreningen "Kontakt og Miljø". Gert Fabrin var leder af Dragsholm Bibliotek, og Ida Frøkjær-Jensen blev d. 1. januar 1978 ansat som bibliotekar i arkivet, og var primus motor i det lokalhistoriske arbejde i de første svære år.
 
Der blev udpeget et arkivudvalg af Kontakt og Miljø, og det bestod af Søren Gregersen, Georg Thaarup og Oscar Udsholt, - og kulturudvalgsformand Jens Fredsgaard, ledende bibliotekar Gert Fabrin og Ida Frøkjær som sekretær, udvalget holdt det første møde 4. juni 1980.

Geert Fabrin og Ida Frøkjær opdagede hurtigt, at der var arbejde til mange flere, og derfor blev Dragsholm Lokalhistoriske Forening stiftet ved en generalforsamling d 22. juni 1981.

Bestyrelsen: Hans-Jørgen Møllegaard, (formand), Oscar Udsholt, (næstf.), Preben Pedersen, (kasserer), Gert Fabrin (sekretær), Erik Frederiksen, Kjeld Aaskov Nielsen og Ellen Hemmingsen

Formålet: "Dragsholm Lokalhistoriske Forening har til formål, at udbrede kendskab til og vække interesse for lokalhistorien i den nuværende Dragsholm Kommune og at støtte Dragsholm Kommunes Lokalhistoriske Arkiv"

Ved generalforsamling 22. marts 1982 blev følgende valgt til bestyrelsen:
Formand: Preben Pedersen, Skamlebæk, - næstformand: Oscar Udsholt, Hørve, - kasserer: Ellen Hemmingsen, Hørve, - sekretær: Gert Fabrin, - Rigmor Bøgvad-Ipsen, Asnæs, - Kjeld Aaskov Nielsen, Asnæs, - Grete Thaarup, Asnæs Præstegård.
Suppl: Gertrud Holm Clausen og Poul Jensen - Revisor: Aage Pedersen - Revisorsuppl. H.T. Rabitz" - forts. i Arilds Tidende.
Uddrag af artikel " Projekt Kildehøj - affotografering af materiale samlet af Herløv Kildehøj". - Af Svend Sørensen.

- Bragt i Arilds Tidende nr. 3 - 2011.

Herløv Kildehøj var født i Aarhus 1909. Hans far kom fra Sonnerup ved Lumsås og hans mor fra Vig, derfor er den overvejende del af hans indsamlede materiale fra Odsherred. Materialet sidder i ringbind og er for det meste i format A5 eller A4, desuden har han lavet et kartotek med kort i A7 størrelse.

I første omgang affotograferer vi materiale om lokaliteterne. Der er 39 ringbind, der skønsmæssigt indeholder 25-30.000 dokumenter. Dokumenterne affotograferes i den stand og rækkefølge de befinder sig.

Det kan måske forekomme som et rigtigt kedeligt og ensformigt arbejde, og der er da heller ikke tid til meget fornøjelse - bortset fra en kaffepause - hvis man på en eftermiddag skal nå at affotografere 5-600 dokumenter, som et ringbind indeholder. Men heldigvis opstår der pauser, når den, der holder styr på dokumenterne, ikke kan følge med fotografen, så får fotografen lejlighed til at se, hvad der står i nogle dokumenter, og ikke kun om de er affotograferet i rimelig kvalitet.

En sådan situation opstod, da vi affotograferede lokaliteten Høve. Fotografens øjne skimmede et dokument - en afskrift af et brev fra 1777. Fotografen havde i vinteren 2010/11 læst noget lokalhistorie om Odsherred, hvor navnene kammerherre Adeler og kammerråd Hansen var omtalt. Da brevet var afsendt af amtmand de Cederfeld i Kalundborg og stilet til kammerråd Hansen og omhandlede et mellemværende mellem kammerråd Hansen og kammerherre Adeler, ja så måtte brevet studeres nærmere.

Her er ordlyden af brevet:

Hr. kammerherre Adeler meddeler under 25-de hujus, at afgangne gårdmand Ole Ibsens enke i Høve på Dragsholms gods, ei er at formå til at indlade sig i ægteskab med andre end landsoldaten Rasmus Nielsen i bemeldte Høve af hans majestæts gods, som og skal have forlangt gården i fæste, hvorimod hr. kammerherren vil overlade en anden karl af sit gods, nemlig Jørgen Christensen, der ligeledes tjener i Høve, og er landsoldat, hvilken godvillig vil indgå på det Odsherredske gods i den andens sted.

Da hr. kammerråd nu i skrivelse til hr. kammerherren af bemeldte 25-de hujus beretter, at de som forvalter af det Odsherredske gods intet har med denne omvexling at erindre.

Så: Når begge karle er af lige vilkår og skikkelig opførsel, følgelig den fra Draxholm gods lige så tjenlig til gårdfæster som den afgivne, og altså det Odsherredske gods intet taber ved omvexlingen, og det og sker med begge karles gode villie og samtykke, har jeg, ligeledes heller intet detimod at erindre, helst de begge er af samme by, og henhører til samme exercere plads, da byttet således strax kan gå for sig.

Siden herudi efter de af kammerherren anbragte omstændigheder ingen ophold tåles.

Jeg venter mig herpå efterretning om udfaldet.

Callundborg den 27 mai 1777

de Cederfeld.

(artikel forts. i Arilds tidende nr. 3-2011)
Uddrag af artikel "En helt særlig konfirmationsdag" - bragt i Arilds Tidende nr. 2 - 2011.
En helt særlig konfirmationsdag.

Af Birte Pedersen og Bent Kjærsgaard

"I dette nummer har vi ikke noget "ukendt billede", men til gengæld en historie, hvortil læserne måske kan bidrage med opklaring på et par punkter.

Historien tager sin begyndelse den 5. september 1830, hvor der var konfirmation i Dragsholm Slotskapel.

Af konfirmander var der kun fem - fem piger - nemlig komtesse Bertha Henriette Frederika von Løvenskjold af Adelersborg, Ane Marie Pedersdatter, Riis, Gertrud Jensdatter, Stubberup, Kirsten Nielsdatter, Stubberup, og Ane Marie Pedersdatter, Fårevejle.

At de fire borgerlige piger har været særligt udvalgte til at blive konfirmaret sammen med den lille adelsfrøken, kan der næppe herske tvivl om, hvilket alene ses af den ret fine konfirmationsgave, de fik af hende - nemlig fire sølvspiseskeer med deres initialer indgraveret, sammen med datoen for konfirmationen.

Den unge komtesse var født den 20. juli 1814, Ane Marie Pedersdatter, datter af gårdmand Peder Mogensen, Riis, var født den 23. februar 1816, Gertrud Jensdatter, datter af gårdmand Jens Andersen, Stubberup, var født den 9. september 1815, Kirsten Nielsdatter, datter af gårdmand Niels Christensen, Stubberup, var født den 16. september 1815, og Ane Marie Pedersdatter, datter af gårdmand Peder Andersen, Fårevejle, var født den 17. september 1815.

Hvad der var årsagen til, at netop disse blev konfirmeret sammen, står hen det uvisse.

Efter 180 år er det vel næppe tænkeligt, at nogen ved noget, men man skal jo aldrig sige aldrig.

Når vi overhovedet er kommet under vejrs med denne historie, skyldes det, at nogle af sølvskeerne eksisterer endnu. Således hos Else Petersen, Asnæs, tidligere Hustofte, der er oldebarn af Kirsten Nielsdatter fra Stubberup - og også Margit Jørgensen, Bobjerggård, har arvet en ske, da disse er gået i arv fra generation til generation.

Meget gammelt arvesølv lider jo den skæbne, at det med tiden taber sig lidt i glemselen, hvor det oprindelig stammer fra - men skulle nogle have en sølvske liggende i skuffen, måske med initalerne AMP eller GJ, og datoen 5. 9. 1830, er vi måske på sporet af en opklaring.
 
Herom hører Birte Pedersen gerne på telefon 59 65 03 25 - og så kan vi måske vende tilbage med den fulde historie om en helt særlig konfirmationsdag."
Uddrag af artikel "Historien om en sølvmedalje" - bragt i Arilds Tidende nr. 1 - 2010.

"Fæstebonde, Gaardmand Peder Madsen (f. 1752 - død 1841) boede i 1805 med sin Hustru Ellen Rasmusdatter (f. 1759 - død 1822) i Høve Borrevang på den gård, der i dag hedder "Vanggården".

Ellen var en meget dygtig, flittig og usædvanlig kvinde, et eksempel herpå var, at når nogen skulle have fæste på en gård, måtte de ofte have Ellen med. - De kom og hentede hende helt ude fra Vallekilde og Hørve sogne . Ellen stod nemlig højt hos Geheimeraadinden på Dragsholm Slot.

I året 1805 blev hun tildelt "Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab"s 2den sølvmedalje for flid og dygtighed, derfor kunne man i Kjøbenhavnske Tidender 2. August 1805 læse:

Disse er Selskabets Præmier og Belønninger for Aaret 1804.

Efter Selskabets Ordre

J.B. Hornemann
Selskabets Direktør

Kjøbenhavn den 12. Juni 1805.


Det var en lang liste med alle modtagernavne, og om Ellen Rasmusdatter stod der følgende:
 
103

Gaardmand Peder Madsens Kone i Høve, Asnæs Sogn Ods Herred, som i 2 Aar har forfærdiget, 1060 Alen Vadmel, Verken, (hvergarn) Dynevaar, tærnet Tøj, Hør og Blaarlærred, spundet og vævet i hendes eget Huus, blev tillagt en Belønning af den 2den Sølvmedaille."
Uddrag af artikel "Grundtvig og Vallekilde" - bragt i Arilds Tidende nr. 3 - 2009.

Oprettelse af en højskole i Vallekilde har sin egen historie, som måske kan have interesse for de nuværende yngre generationer.

Når den unge teologiske kandidat Ernst Trier den 1. maj 1865 begyndte i Vallekilde, var det en følge af, at han året før som feltdegn hos soldaterne på Fyn havde truffet den daværende kapellan hos sognepræsten i Vallekilde og Hørve sogne, den ældre V. J. Hoff og var blevet ven med ham. Begge var stærkt optaget af Grundtvigs tanker om folkeliv og kristenliv.

Efter nederlaget efter krigen i 1864 var de begge stærkt optaget af tanken om en folkelig genrejsning. Ernst Trier var født i et jødisk hjem i København, hvor faderen var trælastgrosserer.

Ernst Trier, og en gruppe af ligesindede, var oprindelig noget kritisk og forbeholden over for Grundtvigs tanker. Da det sidst på året 1863 og først i det nye år trak op til krig med Preussen og Østrig, følte Trier trang til at gøre en indsats. Feltpræst kunne han ikke blive uden erfaring som præst.
 
Men ved stor ihærdighed bestormede han ministeriet, således blev Trier udnævnt til "feltdegn". Da han endelig fik sin udnævnelse var Dybbølstillingen faldet. Trier nåede dog en tid at færdes blandt de mange soldater og fik lyst til yderligere at kende de unge, som fortrinsvis var landboungdom. Pastor Hoff fik nu Trier med over til Christen Kolds højskole i Dalum. Det bevirkede, at Ernst Trier blev stærkt optaget af det arbejde, der udførtes blandt landboungdommen.

Ernst Trier var ikke længere i tvivl. Allerede her fremmedes tanken om den fremtidige livsgerning tillige med eget hjem.

Under et besøg hos Grundtvig vendte da denne hans tanke imod folkehøjskolen, som noget der netop var brug for. Han foreslog Holbæk-området som et godt sted at begynde. Desuden havde Trier jo forbindelse til pastor Hoff og lige efter nytår 1865 holdtes det første møde om sagen i Vallekilde præstegærd. Ved samme lejlighed deltog enkelte af stedets folk, endvidere pastor Vilhelm Bech, der var kapellan på Kalundborgegnen.

Her blev det bestemt, at Vallekilde var stedet at begynde. Bech ville have Trier til Kalundborg, men Trier havde allerede nu truffet aftale med ejeren af nabogården til præstegården i Vallekilde, Peder Frederiksen, om at leje hans storstue og 2 mindre tilstødende værelser. Det var starten - og Trier vandrede nu til fods i de sjællandske sogne og enkelte ture til Fyn. Det var starten på Vallekilde Folkehøjskole med 31 elever den 1. november 1865.

Eleverne boede på gårde i Vallekilde. Peder Frederiksens kone havde påtaget sig bespisningen af alle. En hurtig og effektiv start målt med nutiden.
Uddrag af artikel " Barndomsminder fra Asnæs" - bragt i Arilds Tidende nr. 2 - 2009.

Små barndomserindringer fortalt af Agnete Lykke Andersen, Lindevej 11, Vig.

Agnete, der er født i 1921, voksede op på Lykkebjerggaard ved Asnæs hos forældrene Nelly og Jens Henrik Hansen sammen med de 4 søskende, Inga f. 1923, Else f. 1925, Ivar f. 1928 og Kjeld f. 1930.

Om sommeren legede Agnete og hendes skolekammerater "Far, mor og børn" under æbletræerne i frugthaven. De legede bl.a. med dukkekomfurer, som blev stillet op på frugtkasser. Komfurerne var med ringe, og børnene brugte stearinlys i dem til at lave mad af havens bær med.
 
De havde også et stort dukkehus i flere etager, som de legede med i frugthaven. De havde huler under buskene med små borde og taburetter, og så gik de på besøg hos hinanden. Ellers legede man jo mest skjul og spillede bold, og var man mange spillede man rundbold eller langbold.

Da Agnete var 8 år, det var i 1929, var der en meget hård vinter. Der lagde sig en kæmpesnedrive over gårdens nordre længe helt op til taget. Den lå der hele vinteren, og den frøs til, så børnene kunne gå derop og lege.

Agnete gik i skole i Høve Friskole hos Valdemar Jacobsen og hans kone Katrine. Der var kun 2 klasser, der var ikke plads til flere, og man gik kun i skole hver anden dag. Man sang meget dengang, bl.a. havde man morgensang, hvor man efterhånden fik lært alle Ingemanns morgensange udenad.
 
Skolen sørgede også for, at der blev leget sanglege. Det var godt, for det lærte børnene at komme godt ud af det med hinanden, men man kom en time senere hjem, for det foregik efter skoletid. I spisefrikvarteret gik man over og legede på Esterhøj.

Der var også udflugter, men de gik mest til Høve skov, hvortil man gik i 2 lange, lige rækker. Man var dog også engang i Zoologisk Have i København. Børnene lærte meget geografi, og man kunne alt på fingrene, samt bibelshistorie, dansk og regning.
 
Nogen gange fik de lidt fri fra undervisningen, for så blev børnene bedt med over for at nyde noget i lærerparrets dejlige sommerhus, som lå i den anden ende af haven ved skolen. Fru Jacobsen holdt også syskole med pigerne, hun var meget dygtig til håndarbejde, og lærte dem både at sy og strikke. Agnete har stadig en dug, som hun broderede i skolen.
Uddrag af "Motorhistorie fra Odsherred" - bragt i Arilds Tidende nr. 2 - 2009

En af mine slægtninge Lars Finken, Vallø fandt ved et tilfælde denne lille notits. Den stammer fra bladet "Auto", som var medlemsblad for bl.a. Det Kongelige Danske Aeronautiske Selskab og KDAK. Artiklen og billedet er fra 1916, nr. 34 side 512.

Da teksten på billedet kan være lidt svær at læse, bringes den her:

"Et ret almindeligt Syn er det herhjemme - og selvfølgelig i endnu højere Grad i Udlandet - at se Damer ved Rattet paa et Automobil. Derimod ser man her i Landet kun meget sjældent Kvinder benytte Motorcyclen på anden Maade end til at sidde bagpaa den.

En Undtagelse er der dog nu, og denne Undtagelse illustrerer vi med hosstaaende Billede (se under "Billeder"). Den dristige unge Dame er Frk. Ellen Kofoed, Holbæk, der med sin Motorcycle befarer Odsherreds stærkt bakkede og meget vanskelige Landeveje mellem Holbæk og hendes Hjem. Skovriddergaarden Mantzhøj ved Nykøbing Sjælland".

Jeg synes, notitsen er ret morsom, idet omtalte Frk. Kofoed er min farmor Karens ældre søster Ellen Kofoed, g. Larsen.

Jens Hjorth Hansen
Et lille uddrag af Asnæs Tekniske Skoleforenings protokoller - bragt i Arilds tidende nr. 1 - 2009.

Asnæs Tekniske Skoleforening blev stiftet af en kreds af borgere fra Asnæs, Grevinge og Fårevejle ved et møde på Asnæs Hotel den 23. september 1920.

Skolen startede i lokaler på sogneskolen, eleverne gik i skole 5 aftener om ugen fra kl. 18-21 (efter en normal arbejdsdag) i 3 år. Eleverne var alle de unge mennesker, der ville være håndværkere, i forretning eller på kontor.

Undervisningen blev delt op i 3 klasser: 1 for håndvårkere og 2 klasser for handel og kontor. Der var fra starten 50 elever og 8 lærere, som var ansat til ca. 3 kr. i timen.

Foreningen ville meget gerne have sin egen skolebygning, så bestyrelsen prøvede at skaffe penge til at bygge for, bl.a. ved at afholde basar 3 dage i 1921 med gaver fra borgere og forretningsdrivende. Overskuddet blev på kr. 9.414,12, hvilket var mange penge i 1921. Så sammen med overskud fra andre arrangementer havde man den 1. april 1927 kr. 14.065 til formålet. Dermed syntes bestyrelsen, at der var grundlag for at bygge en skole, og Asnæs Tekniske Skole blev bygget på Storegade for ca. kr. 21.000 og blev indviet ved en fest den 21. oktober 1928.

I 1933-34 opretter man et engelskkursus. Alle navne på eleverne er bevaret, det var lokalbefolkningen, der deltog, men damerne blev dog ikke nævnt ved eget fornavn.

Foreningen var og blev egnens "kulturliv". Der var igennem årene mange traditioner angående fester. Der holdtes fastelavn, sommerudflugt, Skt. Hansfest ved Høve Skov, andespil med dans bagefter, dilettant, teaterforestilling, foredrag, studiekreds, fugleskydning, filmaftener også med dans. F.eks. afholdtes der den 17. januar 1929 symfonikoncert med bal. Skolens elever skulle betale 50 øre for koncert med bal, medlemmer 1,50 kr., for koncert alene 1 kr. og for bal alene 1 kr.

I 1935 blev det bestemt, at da eleverne skulle på skole 5 aftener om ugen, skulle timeplanen ændres, så de unge 1 aften om ugen kunne øve gymnastik i forsamlingshuset.

1950 - Foreningen sætter det første store juletræ med lys op.
Dragsholm Lokalhistoriske Forening